Navnet er Zato Ichi (oversat massøren Ichi), og uden sidestykke er denne blinde massør, der slår sine modstandere ihjel med sin shikomi-zoe (sværdstok), den mest populære Japanske filmhelt nogensinde i Japansk filmhistorie; ligesom filmene er blandt de mest succesrige nogensiden. Over en periode på 11 år, fra "Zato Ichi monogatari" (1962) til "Kasama no chimatsuri" (1973), blev der lavet 25 Zatoichi film - Antallet alene taler næsten for filmenes succes.

Alle filmene følger mere eller mindre samme formel. Zatoichi ankommer til en landsby, hvor en eller flere undertrykker borgerne og Zatoichi renser ud, eller Zatoichi kommer til et tempel eller kro, hvor nogle venter på ham og så er der ballade. Kort sagt: Zatoichi kæmper for retfærdighed og de svage og undertrykte. Standardiseringen af historierne er hverken tegn på dovenskab eller manglende evne, men et tegn på studiets uvillighed til at ændre ved et uhyre populært og succesfuldt produkt. Til dette skal lægges, at filmene meget er som vore serier: Zatoichi er teknisk set en serie på 23 afsnit, der løb over 11 år. Faktisk overlevede produktet sin success: Da Daiei, studiet der lavede Zatoichi, stoppede sin produktion ved nummer 22, fortsatte Toho produktionen og fortsatte med yderligere 3 film, der dog ikke var andet end blege kopier. For eksempel var "Oreta tsue" (1973) ikke andet end tilfældige sværdkampe og genbrug af gamle scene fra Daiei’s film.

Om Zatoichi selv er der lidt at sige. Han var oprindelig massør, men blev drillet i en sådan grad, at han begyndte at lære sværdkamp for såvel at kunne forsvare sig selv som at kunne gøre gengæld. Nu er han blind og vandre rundt i et Japan i forfald - serien foregår i slutningen af Tokugawa perioden omkring 1850’erne - og lever som munk. Han har dog et særegenskab, og det er, at han elsker at spille terninger (lige eller ulige).

I Japan er navnene Zatoichi og Shintaro Katsu uadskillelige, hvilket Kitano også påpeger når han siger: "At spille Zatoichi er umuligt, fordi at Zatoichi er synonym med Shintaro Katsu, som spillede rollen som den blinde sværdkæmper i 26 film fra 1962 til 1989. Zatoichi og Katsu udtalelse i samme åndedrag."

Shintaro Katsu blev født Toshio Okumura, den 29. november 1931. Da hans fader var såvel en berømt Kabuki skuespiller som en mester i Nagauta (japansk sang form), var det naturligt for Toshio at følge i faderens fodspor, ligesom sin ældre bror, Wakayama Tomisaburo, der senere skulle gå hen og portrætere en anden berømt sværdkæmpende helt: Itto Ogami - Den ensomme ulv.

At være Japanske teaterskuespillere dengang betød, at udover at beherske sin teaterform, skulle man også kunne danse, synge og være bevandret i kampsport. Så det at være skuespiller var noget stort, og de nød en stor ære. Toshio blev imidlertid fascineret af filmen og opgav dog teateret for at søge over til filmen i slutningen af 40’erne, hvor han ændrede sit navn til Shintaro Katsu, efter sit øgenavn: Katsu Shin (den store mand). Da teater og film er to total forskellige former, modtog Katsu en grundig oplæring i filmskuespil ved at spille en masse små roller hist og her, inden han begyndte at komme rulleteksterne. Faktisk var den første Zatoichi film, "Zatoichi monogatari" (1962), hans film nummer 94.

Katsu var i ordets sande betydning en stor mand. Han var ikke alene stor og robust, men havde også et stort hjerte. Han var utrolig gavmild og det siges, at når han var ude og feste, så drak alle i baren på hans regning. Denne storsindethed var dog en facade, da Katsu kæmpede for at bevare sit smil, ofte gennem alkohol og stoffer. Der er mange rygter, men kun få kendsgerninger, så der er ingen grund til at tilsmudse hans person. Katsu døde af kræft den 21. juni 1997.

 
Tilbage til forrige side
Hvem er Takeshi Kitano?
Omkring Kitano's 'Zatoichi'
Hvor kan jeg se 'Zatoichi'?