"At spille Zatoichi er umuligt, fordi at Zatoichi er synonym med Shintaro Katsu, som spillede rollen som den blinde sværdkæmper i 26 film fra 1962 til 1989. Zatoichi og Katsu udtalelse i samme åndedrag."

Så hvorfor ville Kitano lave "Zatoichi"?

Svaret er Chieko Saito!

Saito begyndte som stripper tilbage i 40’erne frem til 1962, hvor hun købte sin første stripklub og blev forretningsdame - I 1972, kun ti år senere, havde hun mere end tyve klubber spredt over hele Japan og var blevet en anselig faktor I Japans underholdningsindustri, da alle som var noget kom i hendes klubber. Det var her at Saito mødte Shintaro Katsu.

Katsu var en utrolig generøs person og de blev hurtigt meget gode venner. Når han manglede penge, lånte hun ham penge. Da hans filmselskab, Katsu Productions, var truet af konkurs, trådte Saito ind og hjalp ham. Da selskabet senere gik konkurs og Katsu var ude af stand til at tilbagebetale hende, så hun forbi det, og selv da Katsu i 1990 blev arresteret for at smugle narkotika, var hun ved hans side. Hun var hans ven. Dette er en af grundene til at Chieko Saito har kælenavnet "mor": At kende hende er at blive elsket af hende, og at blive elsket af hende...

Da Katsu døde i 1997, efterlod han alt til Saito, og omkring samtidig begyndte hun at overveje at lave en ny Zatoichi film. Da en af hendes ideer var, at Takeshi Kitano skulle spille hovedrollen, diskuterede Saito Entertainment på et tidspunkt planerne med Office Kitano, men de afviste deres tilbud: Hvis Kitano skulle spille hovedrollen, så skulle han også instruere.

Kitano og Saito ved prisoverrækkelsen i Venedig

Kitano og Saito mødte hinanden ved et tilfælde i 1999, hvor hun leverede dansepiger til et af hans shows. De klikkede med det samme og blev hurtigt meget gode venner: Faktisk blev de så gode venner, at da Kitano’s mor døde, sagde hun til ham, at nu var hun hans mor.

En dag besøgte Saito Katsu’s grav og Kitano gjorde hende selskab. Der stod de i øsende regnvejr med paraplyer og bad en stille bøn til ære for Katsu. Saito vendte sig mod Kitano og sagde ligeud: "Du skal lave Zatoichi". Kitano afslog. Hun spurgte ham igen. Han afslog igen. Hun fortsatte med at spørge igen og igen, indtil han vendte sig, så hende i øjnene og spurgte hende: "Forstår jeg dig ret i at du ikke stopper med at nage mig før jeg siger ja?" Saito smilede og sagde "Ja!". Kitano krævede dog en ting til gengæld: Total frihed i at skabe en ny "Zatoichi". Det fik han.

"Hvis jeg havde prøvet på at imitere Katsu, ville publikum have gjort oprør, så jeg besluttede, at lave om på alt, at lave noget helt nyt."

Kitano fortalte mig, at som udgangspunkt reducerede han Zatoichi til de enkelte grundelementer, hvilke han så lavede om på en efter en: "Ligesom der i fodbold er 2 hold, 11 mand per hold og 1 bold, så er Zatoichi i bund og grund en blind mand med et sværd og en masse bøller."

Under sin vandring møder Zatoichi (Kitano) en ældre kvinde, som tilbyder ham husly for natten. Men idyllen bliver brudt, da Zatoichi opdager, at byen er hærget af to bander, hvoraf den ene, anført af Ginzo, er den mest skrupelløse. For at overtage magten i byen hyrer Ginzo en ronin, Hattori (Asano), som så en efter en slår hans fjender ihjel.

Zatoichi vælger dog at holde sig i baggrunden og bruger det meste af sin tid på at spille terninger. Først alene, sidenhen med den ældre dames nevø, som er ligeså uheldig, som Zatoichi er heldig. Dog vinder de stort og vælger at tilbringe natten med lidt til ganen og et par smukke Geisha'er, Oniko og Osei. Det viser sig dog, at ikke alene er Osei en mand, forklædt som kvinde, men begge er de snigmordere, som er kommet til byen for at hævne, at Ginzo mange år tilbage slog deres familie ihjel.

Knapt nok har Ginzo, ved hjælp af Hattori, fået udryddet sine fjender, før deres opmærksomhed rettes mod Zatoichi, som Hattori ved er en sværdkæmper. Efterhånden bliver presset så stort på såvel by som på Zatoichi, at han ikke længere kan snige sig udenom.

Det første der blev ændret var naturligvis karakteren Zatoichi. Hvor Zatoichi oprindelig var skaldet, men senere hen fik langt pjusket sort hår og skæg, lavede Kitano ham skægløs, korthåret og blond. Da han vidste at det japanske publikum reagere langsomt og negativt til pludselige ændringer, farvede Kitano sit hår over et halvt år forinden filmen havde premiere, så de kunne vænne sig til at se ham med blond hår. Han ændrede også sværdstokken, der i serien var af lyst træ, men nu blev malet skinnede rød. Endelig gjorde han Zatoichi til en biperson og til en dræbermaskine uden moral. Han bibeholdte imidlertid Zatoichi's passion for at spille terninger (lige - ulige) og byggede både en running joke samt en karakter ud af dette.

Det næste der blev ændret var hans modstander. Normalt er denne blot en biperson, som Zatoichi slår ihjel i det sidste og endelige opgør, men Kitano gjorde ham nærmest hovedperson-agtig, mere end det, han gjorde skurken sympatisk. I "Zatoichi" er Hattori en ronin, en herreløs samurai, hvis kone er meget syg og for at få råd til medicin, lader Hattori sig hyre som bodyguard for en bandeleder. For at sætte prikken over i’et, castede Kitano den mest populære skuespiller i Japan som Hattori: Tadanobu Asano. Motivet at opgive såvel moral og kode, så at sige at nedværdige sig, er et hyppigt brugt motiv i japansk samurai film - fx i "Hara Kiri" - og Kitano udnytter her idolets Asano's popularitet samt den sympatiske gestus som et komplekst karakter redskab.

Kitano fortsatte med at revidere persongalleriet og tilføjede to geisha’er, som ikke alene er snigmordere, men en af dem er en mand. I et flashback får vi at vide, at han som dreng blev klædt ud som pige og seksuelt misbrugt af sin stedfar. Nu bibeholder han identiteten og rollen som kvinde. Kitano morer sig meget over denne karakter. Han fortæller, at da man forbød kvinder at spille Kabuki i 1600-tallet, fordi kvinderne prostituerede sig, gik der blot få år før at mændene, som nu spillede kvinderoller, blev prostituerede. Homoseksualitet var naturligt, understreger Kitano, og griner over, at det kinesiske tegn for tempel (Ji) også kan betyde endetarms blødning.

Kitano har aldrig rigtigt brudt sig om sværdkampe. For det meste er de utroligt lange og kedelige: "Det ser mere ud som om man slår efter modstanderens sværd end efter modstanderen. Jeg vil have at kampene er over inden de begynder." Kitano tog Iaijustu - kunsten at trække et sværd - og adapterede teknikkerne til sværdkamp. Således er de fleste kampe reduceret til et enkelt snit. En anden ændring er, at kampene er utroligt blodige og blodet nærmest står ud i fontæner. Kitano lod sig inspirere af Manga, hvor sværdkampe er lige på og meget blodigt. Her tyede Kitano til CGI (computer grafik), af den simple grund, at det viste sig at være en næsten uoverkommelig opgave dels at få blod og lemmer til at flyve i luften som planlagt hvis de var "ægte", dels af den grund, at Kitano havde utroligt vaskeligt ved at gøre lige hvad han ville med et sværd - med lukkede øjne.

Men den nok største nytilførelse er det næsten ti minutter lange dansenummer til slut. Hvor film fra denne periode, de såkaldte jidei-geki, ofte slutter med både "Happy End" og med en form for festival, hvor bønderne fejrer, at deres undertrykkelse endelig er forbi, gik Kitano et skridt videre og gjorde slutningen til en hyldest af såvel genren som af Zatoichi og Katsu på en gang. Netop denne form for konstruktion er typisk for Kitano’s geni.

Kitano fortalte mig, at så snart han tænkte på bøndernes festival i slutningen af jidei-geki, begyndte han at tænke på Takatsuki dans. I Kabuki teater er Takatsuki en form for stepdans hvor man bruger de traditionelle Japanske træsandaler. Kitano syntes det naturligt at forene disse to elementer. End ikke var den ide udtænkt, før Kitano begyndte at tænkte på at opdatere Takatsuki med moderne step teknikker, så han kontaktede Hideboh, der ledede stepgruppen "The Stripes". Hideboh studerede under Gregory Hines i New York og da han vendte tilbage til Japan, begyndte han at videreudvikle step ved ikke alene at implementere japansk dans, men også ved at skabe rytme gennem alverdens genstande. Det er uhyre modigt ikke bare at slutte en Jidai-geki med ti minutters stepnummer, men også at have alle filmens medvirkende til at være med.

 
Tilbage til forrige side
Hvem er Zatoichi?
Hvem er Takeshi Kitano?'
Hvor kan jeg se 'Zatoichi'?